Podcastværter
EMIL THORUP & THOMAS SKOV
Alle har brug for en god ven
Podcastværter
Alle har brug for en god ven
Yin og yang. Ifølge dem selv. De er så forskellige som nat og dag – men er alligevel endt med at blive tætte venner. De ligger der, på det bordeaux baggrundspapir i Daydream Studio i Københavns Nordvestkvarter. Nærmest klistret til hinanden for at få det helt perfekte cover photo. Havde man udelukkende mødt de to hver for sig, er det måske ikke det første billede, man ville få i hovedet.
Men det er hele pointen. Man behøver ikke at være præcis samme type – eller have den samme baggrund – for at kunne blive gode venner. Det handler om at være åben overfor nye indtryk, og turde lytte til og lære af andre, som ikke nødvendigvis er præcis som en selv. Det har Thomas og Emil i den grad efterlevet i deres venskab – og i deres halv/halv pizza, der repræsenterer foreningen af de to venners forskelligheder.
”Det er bare vigtigt at have gode venner altså. Så vi vil prøve at udrydde ensomhed. Én pizza af gangen."
Emil Thorup & Thomas Skov
Emil Thorup og Thomas Skov står bag den nyeste udgave af More Than Pizza. På Emils side af pizzaen kan man finde tomat, mozzarella, artiskok, ruccola og trøffelpesto. På Thomas' side kan man finde tomat, mozzarella, kødboller, parmesan og frisk persille.
For hver solgte pizza sender vi 25 kr. direkte videre til Ventilen, som er en organisation, der arbejder for at bekæmpe ensomhed blandt unge over hele Danmark.