Ida-Sophia pakker ikke tingene ind. Hun siger, hvad hun mener. Og hun mener, at vi skal passe på vores børn. Derfor har hun valgt at overskuddet fra hendes udgave af ’More Than Pizza’, skal gå til Red Barnet, som hun er ambassadør for. En organisation der arbejder for at give børn og unge et bedre liv.
Ida-Sophia tøver nemlig ikke med at lukke sig op for andre mennesker. Hun fortæller om at have angst med samme ease, som hun fastslår at hendes trøje lugter af confiterede hvidløg.
Hun slynger sit hvidløgs-statement ud, imens hun rækker ud efter et nyt stykke af sin pizza. Vi sidder og taler i baggården til det fotostudie, hvor hun er i gang med hendes ’More Than Pizza’ photoshoot. Selvom det officielt er efterår, har sommeren ikke sluppet København endnu, og vores øjenkontakt bliver kun afbrudt når solen skær i øjnene.
Ida-Sophia har valgt at være ambassadør for Red Barnet, fordi hun mener, det er vores pligt at give vores børn og unge en tryg opvækst.
Officielle rapporter viser at de 12-18-årige bruger over 5 timer dagligt på sociale medier. ”Vi lever i en online verden. Det bliver vi nødt til at acceptere, og vi skal anerkende at børn og unge skal have vejledning i at færde sig i den.”
Man kan derfor ikke, ifølge Ida-Sophia, skille den virtuelle og den virkelige verden af hinanden. Det ér den samme verden, men stadig en del af verden, vi ikke forstår særlig godt. Det er derfor også op til ”de voksne” at sætte sig ind i den. Til at imødekomme unges udfordringer på nettet, har Red barnet introduceret Slet Det-Rådgivningen, som er sat i verden for at hjælpe børn og unge under 18 år, samt deres forældre, med at håndtere digitale krænkelser og ubehagelige oplevelser på nettet. Et uundværligt værktøj ifølge Ida-Sophia.
Som en offentlig person, der selv befinder sig på nettet, kan Ida-Sophia godt genkende de issues, som de unge kan møde. For uanset om man er en offentlig person eller ej, så kan man modtage onde beskeder. Og I Idas optik, kan de skrevne ord gøre mindst lige så ondt end som de talte:
”Når vi taler sammen, så forsvinder ordene, lige så hurtigt de er blevet sagt, men hvis du modtager noget på skrift, så er det manifesteret for evigt.”
Ja og så kan mange flere mennesker jo læse med. Det er bl.a. det der gør online mobning ekstra hårdt. ”Voksne mennesker skal tage det alvorligt, for følelser der sker digitalt, er lige så valide som den der sker i den fysiske verden”, siger Ida-Sophia.
Hvis man har besøgt Ida-Sophias instagram profil, så fornemmer du lynhurtigt et gennemgående tema. På tværs af posts om alt fra kropsusikkerhed til sexlegetøj og solstress, bliver man altid mødt med hudløs ærlighed.
En ærlighed, som Ida-Sophia har oplevet, bliver mødt med accept og bekræftelse fra hendes følgere.
”Hvis jeg vågnede op og havde moralske tømmermænd. Så var jeg bange for, hvad andre mennesker havde tænkt om mig. Jeg var bange for at blive afsløret i at have været pisseirriterende. Men det at jeg selv kunne skrive et opslag på Instagram, og reclaime at jeg godt vidste, jeg havde været megastiv, og lave lidt sjov med mig selv, det gjorde, at jeg ikke var bange for at blive afsløret i noget”
Da hun begyndte at adressere disse ting på Instagram, oplevede hun, at der var mange mennesker, der kunne spejle sig i det. Hun modtog tit beskeder, fra folk der skrev, de ikke følte sig alene længere, hvilket resulterede i at Ida-Sophia heller ikke følte sig alene. Det har givet hende modet til at blive ærligere og dele flere personligt ting. For hun er blevet grebet, hver gang hun har delt noget.
Det er derfor også gået hen og blevet hendes livsfilosofi:
At sige Ida-Sophia er en travl person, er something of an understatement. Hun har gang i rigtig mange projekter, og er bl.a. vært på podcasten Rejsen, som er gået i gang med 2. sæson.
Derudover kommer der snart et nyt datingprogram, hun også er vært på. Hun kan ikke afsløre så meget om det endnu, men fortæller at det er reality format, hvor hun har muligheden for at vise en ny side af sig selv.
For hvor meget i Idas karriere har handlet om de alvorlige og tunge følelser, så er det nye program en mulighed for at lægge de tunge emner på hylden for en stund og bare have det sjovt. ”Alting behøves ikke være tungt og følelsesmæssigt. Nogle gange vil man bare gerne sænke skuldrene og have det lol.”
Ida-Sophia står bag den nyeste udgave af More Than Pizza med mozzarella, scamorza, tynde skiver af squash og kartoffel, confiteret hvidløg, frisk basilikum, syltede rødløg og parmesan.
For hver pizza solgt sender vi 25 kr. direkte videre til Red Barnets arbejde for at give børn et bedre liv i Danmark og i resten af verden.
Cookie | Varighed | Beskrivelse |
---|---|---|
cookielawinfo-checkbox-analytics | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Analytics". |
cookielawinfo-checkbox-functional | 11 months | The cookie is set by GDPR cookie consent to record the user consent for the cookies in the category "Functional". |
cookielawinfo-checkbox-necessary | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookies is used to store the user consent for the cookies in the category "Necessary". |
cookielawinfo-checkbox-others | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Other. |
cookielawinfo-checkbox-performance | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Performance". |
viewed_cookie_policy | 11 months | The cookie is set by the GDPR Cookie Consent plugin and is used to store whether or not user has consented to the use of cookies. It does not store any personal data. |