May / August - 2025
Le Fix x Frankies
Vi skyder de varme måneder i gang med et helt nyt samarbejde med Le Fix, hvor vi sammen hylder community, streetwear og pizza. Summer should be fun og det har vi i hvert fald tænkt os at gøre den med events, limited edition fashion items og More Than Pizza.
Læs mere om hele samarbejdet herunder.

The Cause
Teamet i Le Fix har valgt at støtte organisationen Sjakket, der arbejder med at skabe trygge rammer for socialt udsatte børn og unge.
"Jeg er selv vokset op i et miljø, hvor jeg ville have ønsket at der fandtes en organisation som Sjakket, derfor var det et meget naturligt valg for mig." – Benny Brankovic, Founder af Le Fix
For hver solgte pizza donerer vi 25 kr. til Sjakket.

The Pizza
Frankies og Le Fix har sammen skabt en pizza med et twist af friskhed, der skal føre tankerne hen på sol og sommer.
På pizzaen er der citron ricotta, mozzarella, portobello svampe, syltede bøgehatte, hasselnødder, parmesan, timian og citronolie.
Pizzaen kan købes på alle vores restauranter frem til udgangen af august.

Events
Ud over vores More Than Pizza-samarbejde har vi en række fede events i ærmet, der vil bringe vores fællesskaber sammen og forvandle sommeren til noget helt særligt.
Hold øje med vores eventside løbende og få sat kryds i kalenderen!
Derudover kommer vi til at lancere nogle limited edition fashion items, så stay tuned.