Som han sidder her med sin kaffekop i sofaen, der pryder hjørnet af fotostudiet i Københavns Nordvestkvarter, emmer Brian Holm fra top til tå af at være en mand, der har lært af livet. Lært at de bedste ting som oftest er gratis. Lært at det smukkeste og mest givende får du oftest først, når du har gjort sværeste og det hårdeste. Og ikke mindst har han lært, at man først rigtig sætter pris på de ting, man tager for givet, når man har kigget døden i øjnene.
“Livet handler om at gøre ting, man ikke har lyst til. Men det skal du altså, hvis du vil flytte dig”, forklarer han med et smil på læben. Et smil, som dog hurtigt bliver erstattet at et blik, der borer sig helt ind, hvor det gør ondt. For når Brian taler, så lytter man. Ikke fordi han søger det aktivt, men fordi man kan mærke, at der ikke er så meget bullshit, og der altid er noget på spil. Pointerne er klare, og hvis du ikke lytter – så er det dit eget problem.
”Jeg kan huske kort efter, jeg var blevet diagnosticeret med kræft. Jeg havde ikke overskud til en skid. Brugte det meste af tiden på at kigge ud i luften eller ned i gulvet. Og selvom jeg er vokset op i 70’ernes Amager – på godt og ondt – og har kæmpet med mange andre ting i mit liv, så var det her sgu noget andet. Som om manden med leen står og banker på døren lige tidligt nok. Det er kræftedme ikke sjovt altså. Når vækkeuret ringer om morgenen, så har du lige præcis fem sekunder til at stå op. Hvis du ikke når det, så ligger du der resten af dagen og får først en ny chance dagen efter”, fortæller han.
Det er også en af hovedårsagerne til, at Brian gennem More Than Pizza ønsker at give noget tilbage. ”Efter jeg var blevet rask igen, så ringede Lance (Armstrong red.) til mig, og forklarede, hvor vigtigt det var at give tilbage, når man var på den anden side af det hele. For mens man er i det, har man intet overskud. Og hvis der er én ting, der er vigtig i det forløb, så er det, at man har noget at stå op til”, forklarer han.
Derfor har han med sin egen virksomhed, La Flamme Rouge, og i samarbejde med PACT (Physical Activity after Cancer Treatment) igennem flere år arrangeret cykelture sydpå for kræftramte. For Brian er det en måde helt konkret at kunne gøre noget. En måde at bringe folk i samme situation sammen om noget, de alle sammen elsker. ”Det hjælper at snakke med nogen, der fatter, hvad det går ud på. Hvilken situation man står i. Og samtidig har man hver morgen op mod turen en grund til at stå op og træne. Noget at se frem til. Det er fandme det, det handler om altså.”, forklarer Brian.
Og ja – det kan sgu være noget så simpelt som en cykeltur. For fem år siden skrev Brian en liste over de ting, der gjorde ham allermest glad. Den liste tjekkede han igennem forleden. Og den stemmer stadig overens. Tilfælles for hele listen var, at de alle sammen var mere eller mindre gratis. Listen talte blandt andet cykelture med sin søn, Albert, og løbeture rundt om Damhussøen med et par venner efterfulgt af en kold Hof. Vi har allerede fastslået, at når Brian taler, så lytter du. Bottomline her er nemlig såre simpel – men har alligevel taget en grand-voksen mand mange år at nå frem til. ”Lad nu være med at tage tingene for givet. Du ved aldrig, hvornår du ikke længere har muligheden for at gøre, hvad du kan i dag. Så hvis der er noget, du vil have sagt eller gjort, så kom i gang. Hellere i dag end i morgen.”
”Så hvis der er noget, du vil have sagt eller gjort, så kom i gang. Hellere i dag end i morgen.”
– Brian Holm
Cookie | Varighed | Beskrivelse |
---|---|---|
cookielawinfo-checkbox-analytics | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Analytics". |
cookielawinfo-checkbox-functional | 11 months | The cookie is set by GDPR cookie consent to record the user consent for the cookies in the category "Functional". |
cookielawinfo-checkbox-necessary | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookies is used to store the user consent for the cookies in the category "Necessary". |
cookielawinfo-checkbox-others | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Other. |
cookielawinfo-checkbox-performance | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Performance". |
viewed_cookie_policy | 11 months | The cookie is set by the GDPR Cookie Consent plugin and is used to store whether or not user has consented to the use of cookies. It does not store any personal data. |